Søg om tilskud til energiforbedringer

 

​Energiselskabernes energispareindsats

 
 

Tjek, om der er penge at hente, før du går i gang

 

Du kan få et kontant tilskud til energiforbedringer til f.eks. varmepumpe, efterisolering, energiruder og solfanger gennem os.
Tilskuddet er afhængigt af, hvordan du opvarmer dit hus.

Husk! Søg om tilskud før du går i gang med energiforbedringer

 
 

​​​Det skal du vide, før du søger

Før du sender din ansøgning om tilskud til os, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

  • Du må gerne indhente tilbud, men ikke indgå en aftale – før du har hørt fra os.
  • Bagatelgrænsen for besparelser, der kan opnå tilskud, er 1.000 kWh.
  • Hvis du selv udfører arbejdet, skal du ansøge, før du køber materialerne.
  • Du kan kun søge om tilskud til den samme energiforbedring her, og vi kan give dig svar allerede samme dag.
  • Vi tager et administrationsgebyr på 120 kr., når vi udbetaler tilskuddet.
  • Når du har modtaget en forhåndsgodkendelse på din ansøgning fra os, har du 6 måneder til at udføre arbejdet og indsende dokumentation til os.
  • ​Hvis du vil udskifte ruder, er det alle ruder, der skal udskiftes.​
  • Husk at tage et billede af før-situationen, fx fyrets mærkeplade, isoleringens tykkelse mm. Billedet skal bruges som en del af den dokumentation du skal sende ind.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

​Har du elvarme eller varmepumpe? Tjek, om du kan få nedsat din elafgift

 

Hvis du bruger el til opvarmning af din bolig, er din elregning helt naturligt større end de fleste andres. Men, hvis din bolig opfylder betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), kan du skære toppen af elafgiften på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året.

.

.

.

.

 

Reduceret elafgift

 

Du kan få reduceret elafgiften, hvis du har el som primær kilde til opvarmning i din helårsbolig

 

Hvis du primært bruger el til opvarmning af din helårsbolig, er din elregning helt naturligt større end de fleste andres. Opfylder din bolig betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), kan du skære toppen af elafgiften på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året.

 

 

Elvarmeafgift

Du kan søge om at få afregnet dit elforbrug med elvarmeafgift, altså den reducerede elafgift, hvis du eksempelvis har:

  • jordvarmeanlæg
  • luft til luft-varmepumpe
  • luft-til-vand varmepumpe
  • ganske almindelig elvarme.

Sådan gør du

For at kunne få elvarmeafgift skal din bolig være registreret i kommunens BBR-register som helårsbolig og med el som primær form for opvarmning. Har du ikke allerede sørget for det, skal du downloade et BBR-skema og sende det til din kommune. Når du har fået din kommunes godkendelse, skal du sende skemaet tilbage til os. Vi vil herefter afregne dit forbrug med den reducerede elafgift.

Lejer du din bolig, skal du udfylde BBR-skemaet og få ejer eller administrator til at bekræfte oplysningerne, inden du får din kommunes godkendelse. Derefter sender det tilbage til os.

 

Download BBR-skema

 

Husk at melde ændring​​​

Det er kun så længe, du bruger el til opvarmning i dit helårshus, du kan få reduceret elafgift. Derfor skal du huske at give os besked, hvis du skifter til en anden form for opvarmning.

 
 
 
 

Spørgsmål til elopvarmning?

Hvad betyder det i kroner og øre?

 

Fra den 1. januar 2017 bliver din elafgift beregnet efter følgende satser, hvis du er berettiget til nedsættelse:

  • Forbrug op til 4.000 kWh/år – 91,00 øre uden moms.
  • Forbrug over 4.000 kWh/år – 40,50 øre uden moms.
    (besparelse: 50,50 øre/kWh).
  • Det vil sige 50,50 øre plus moms = 63,12 øre i besparelse pr kWh over 4000,- kWh.